Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Halsnæs Unge- og Kulturcentret

 

 

Ved al aktivitet i Halsnæs Unge og – Kulturcentret accepteres mobning under ingen omstændigheder.

 

 

Hvad forstås ved mobning

Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer. Med ”negative handlinger” forstås – en ondsindet handling, der påfører offeret ubehag eller skade.
Dette kan også ske digitalt.

 

Mobning er en bevidst systematisk udelukkelse af en person fra gruppens fællesskab.

 

Konflikter må ikke forveksles med mobning, derfor forstås konflikter som en uenighed, der ”kommer op til overfladen”, og bliver synlig.
Konflikter, der håndteres professionelt, kan være sunde, da der kan gøres op med længere tids spændinger – luften renses.
Konflikt er en indtruffen ubalance i bestående relationer.

 

 

Hvordan ses mulige tegn på mobning hos de unge  

  • stille og indadvendt
  • virker skræmt og angst
  • aggressiv
  • ukoncentreret
  • holder sig for sig selv/bliver holdt ude af de andre unge  
  • klæbende til voksne eller tager afstand fra voksne
  • forsømmer skolen

 

Digital mobning er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på internettet eller via mobil telefoner, billeder, videoer eller krænkende tekster som bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. Mobningen kan foregå via blogs, hjemmesider, e-mail, SMS, MMS eller videoklip som lægges ud på nettet.

Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt ud på nettet, kan meget hurtigt spredes til mange. Det kan være meget vanskeligt at slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted.

Ved digital mobning kan mobberne i høj grad være anonyme, og mobbeofret kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt.

Beskeder eller materiale kan blive delt i lang tid, før mobbeofferet begynder at føle sig mobbet og pludselig finder videoer, blogindlæg eller lignende med personligt indhold om sig selv på YouTube eller blogs. Mobningen kan også foregå ved at materiale lægges ud på nettet i lukkede fora som fx Facebook og Snapchat, hvor "venner" kan se det uploadede materiale.

Når man bliver mobbet digitalt, kan man få følelsen af, at man aldrig har fred. Selv hvis man slukker for sin mobil eller logger af Facebook, har man visheden om, at mobningen fortsætter, og at hele verden er tilskuere. Den digitale mobning adskiller sig dermed også fra traditionel mobning ved, at man ikke kan søge tilflugt, så snart skoleklokken har ringet ud.

 

Personalet diskutér digital mobning med de unge, for eksempel hvor grænsen går mellem ytringsfrihed og krænkelsen, selvom det ikke ser ud til at være et problem. Teamet kan taget op i ” fredstid ”

 

Personalet går i dialog med de unge om gældende lovgivning, samt en drøftelse af god adfærd på nettet www.sikkerchat.dk

 

 

 Antimobbestrategi

Pr. 4. april 2017 er ”Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø” blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav om at skolerne skal have en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. I dette skrift kan I finde en kort gennemgang af lovforslaget og et forslag til en (foreløbig) antimobbestrategi, som kan lægges på skolens hjemmeside inden 1. august.

Uddrag af lovteksten

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188636

I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Ifølge § 1b skal den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætte en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, Strategien revideres efter behov.

Ifølge § 1c skal uddannelsesstedets ledelse, hvis der konstateres problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, udarbejde en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør.

Om handlingsplanen:

• Handlingsplanen skal udarbejdes senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysninger om problemet. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysninger om problemet.

• Ledelsen gennemfører foranstaltningerne i handlingsplanen eller sørger for, at det sker.

• Ledelsen træffer straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige.

• Ledelsen informerer de berørte elever og for elever under 18 år også forældrene om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.

 

En elev (og for elever under 18 også forældrene) kan klage over ledelsen, hvis der ikke er en antimobbestrategi, eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved konkrete tilfælde af mobning eller lignende. Klagen skal være begrundet. Klagen indgives til uddannelsesstedet, hvor bestyrelsen skal vurdere, om den er enig med skoleledelsen. Hvis bestyrelsen ikke er enig med klageren, skal klagen sendes videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Undervisningsministeriet kan efter anmodning fra centeret tilbageholde tilskud til en skole, som ikke har efterlevet et påbud fra centeret, indtil dette er efterlevet.

 

Hvad betyder det for os

Det betyder, at en henvendelse fra et barn eller forældre, der oplever mobning i skolen, altid skal resultere i nogle bestemte handlinger fra skolen:

Skolen skal straks vurdere, om der er tale om mobning. Skolen skal iværksætte her-og-nu tiltag for at standse mobning. Skolen skal indenfor 10 dage præsentere barn og forældre for en handleplan, der har til formål at gribe ind overfor mobning.

Det betyder også, at I som elever og forældre bliver inddraget i et samarbejde med skolen om at løse problemerne.

Hvis man som barn og forældre ikke oplever, at henvendelsen bliver taget seriøst, at skolen ikke har en plan mod mobning eller at de aftaler, der er truffet, ikke bliver overholdt, så kan man klage.

I første omgang skal man klage til skolens ledelse.

Ledelsen vurderer klagen, og hvis ikke lederen er enig med den forurettede og eventuelt dennes forældre i klagens indhold, så skal klagen videresendes til den nationale klageinstans.

Klageinstansen vurderer herefter klagen, og kan fx give en skole råd og vejledning i den konkrete sag med henblik på en løsning.

 

 

 

Mobning forbygges ved at
 

  • Udvikle positive fællesskaber og gode relationer
  • Udvikle de unges sociale kompetencer
  • Give de unge mulighed for at lære sig selv, og kammeraterne at kende
  • Forstå, at mennesker er forskellige
  • Udvikle personlige redskaber til at gribe ind over for mobning
  • Aftale regler for samvær og trivsel
  • Tilbyde plads og aktivitetsmuligheder
  • Der er tydelige voksne, som de unge kan henvende sig til ved problemer med mobning
  • Have et godt forældresamarbejde
  • Tal om mobning
  • At personalet forholder sig til de unges digitale færden, og er bekendte med elementer i digital mobning og kan tage action her.

 

 

 

Indgriben

Der gribes straks ind, når mobning finder sted
 

  • De voksne standser mobningen
  • De unge opfordres til at fortælle om mobningen
  • Forhindre at episoden udvikler sig

 

 

Bearbejdning

Alle unge skal trygt kunne henvende sig til en voksen og opleve at den voksne er lyttende og klar til at hjælpe.

 

Der arbejdes ud fra disse trin:

 

1. Afklaring

  1. Den voksne taler med den, der er blevet mobbet og mobberen. De skal begge have mulighed for at fortælle egen version af forløbet. Ved mobning skal forældrene orienteres.
    Hvis karakteren af mobning er særlig alvorlig, inddrages forældre og ledelse med det samme.
     

 

 

2. Konfrontation, det er vigtigt at forholde sig til hele den involverede ungegruppen
Det er vigtigt, at hjælpe de involverede unge, både den mobbede og mobberen. De skal hver fortælle, hvordan de oplever problemet. Den voksnes opgave er at sikre en afklaring af årsagen og lytte til begges forklaringer.
Konfrontationens formål er, at de involverede unge lærer hinanden at kende og får forståelse af de sociale mekanismer, der gælder for deres samvær. Inddragelse af SSP, skoler og andre relevante samarbejdspartnere kan forekomme.

3. Aftaler og opfølgning

Alle skal forstå, at der er nogen, der bekymrer sig om dem, og hjælper med at løse problemet.
Personalet aftaler med de involverede, hvordan der følges op på problemet. Det kan være ved personlige møder, fællesmøder, trivselsdage, udarbejdelse af værdisæt i grupperne osv.
Der kan forekomme systematiske samtaler med eleverne, inddragelse af forældre, samt forældremøder

 

Revideret og godkendt november 2017